Sugaring og holdbarhed

Først lidt information omkring hår. Det er jo egentlig dem, det hele handler om og er ofte der mine kunder bliver lidt forvirrede.

Generel info om håret
Antallet af hårsække på vores krop er genetisk bestemt, det antal hårsække vi fødes med ændres ikke igennem livet. Nogle hårsække er inaktive fra fødsel og aktiveres først i f.eks puberteten, ved anden hormonel påvirkning, medicin, stress osv. Derfor får teenagere hår under armene og intimt, nogle gravide får flere dun i ansigtet og nogle med stress taber håret.Hårene kan ændre sig i form, farve og struktur. Dette ses også ved hormonel, alder og medicinsk påvirkning.

Håret gror i 3 faser og hver enkelt hår gror i sin helt egen rytme. Det er den rytme der skal ensrettes med gentagen hårfjerning, så der kan opnås en blød og glat hud, samt en lang hår fri periode. Man vil efter sin første behandling kunne opleve, at de nye hår kan ses eller mærke de ligger lige under huden. Måske går der et par uger, inden der skal behandles igen, men efter 2 - 3 behandlinger er alle hårsækkene tomme, og der vil kunne gå op til 6 uger mellem hver behandling. Længden mellem behandlingerne variere fra person til person og også området det behandles.

Det optimale er at fjerne håret i det man kalder vækst fasen. I vækstfasen gror håret, får næring og har blodtilførsel. Når vi fjerner håret i denne fase afbrydes væksten og ofte kan man se at hår roden kommer med ud. Hår papillen svækkes, sløves og ved gentagne hår fjernelser vil færre og færre hår dannes, man får ikke kraftigere hår af denne form for hårfjerning, som oftes det modsatte. Hårene trækkes ud med gro retningen. Dette gør at processen er knap så smertefuld, giver færre knækkede hår og i sidste ende giver et bedre resultat.

Sugaring er en klistret masse som flydende karamel. Den sugaring jeg bruger i klinikken er lavet udelukkende af økologisk sukker og vand. Sugaring er modsat almindelig voks, vand opløselig og er derfor skånsom mod huden. Produktet er allergivenligt og kan ikke klæbe til noget fugtigt, derved skånes huden. Sugaring fjerner kun hårvækst og døde hudceller, huden efterlades derfor plejet og med et blødt resultat.

Ved en sugaring behandling afrenses området, herefter drysses en pudder på huden for at sugaring hæfter bedst muligt på huden. Så fjernes hårene som oftes med spartel og stribs, afhænger af området. Til slut tørres huden af med en fugtig klud og huden smøres med økologisk aloe vera for at dæmpe rødme og desinficere huden. Man skal undgå sol, solaire, peeling af huden det første døgn efter behandlingen, så huden kan få ro og hårsækkene kan lukkes igen.


Alle priser på de forskellige sugaring behandlinger & pakker kan ses under fanen "behandlinger"
Læs også gerne blog indlægget om indgroede hår.